Min politik

Når det går godt for de nordjyske virksomheder, går det godt for nordjyderne – vi får flere i arbejde og tjener gode penge til at gøre Nordjylland endnu smukkere. Derfor skal vi sikre at det bliver bedre at drive virksomhed og fjerne hindringer for at væksten kan tage fart.

En af hindringerne er at vi mangler en 3. Limfjordsforbindelse, og det kan kun gå for langsomt med at få den på finansloven, så vi slipper for at spilde tiden med at sidde i kø ved Limfjordstunnelen.

Vi har et rigtig godt universitet, som har betydet meget for udviklingen, og det skal vi sikre får gode muligheder for at fortsætte med at levere uddannelser i verdensklasse. Særligt sundhedssektoren er der store muligheder for, og det at vi fik lægeuddannelsen til Aalborg har haft stor betydning for mulighederne for både at få flere læger til Nordjylland, men også for udviklingen af fremtidens sundhedsteknologi.

For at udviklingen kan fortsætte, skal vi sikre at fødekæden hænger sammen, og det betyder at vores folkeskole og vores ungdomsuddannelser skal have lige så høj kvalitet, og kan favne elever med en enhver baggrund. I et samfund i balance, må der være plads til at alle får en chance for at få det bedste ud af sine evner.

Balance i arbejdslivet er også vigtigt, uanset om man leder efter en læreplads eller leder efter en mulighed for at trappe ned efter mange års arbejde. I løbet af mine mange år i erhvervslivet har jeg fundet mange muligheder for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt uden at det koster på bundlinjen. Det vil jeg gerne se udfoldet, så vi får et arbejdsmarked med plads til alle, det skylder vi både de kommende generationer og dem som har bygget det samfund vi har i dag.