Socialt ansvar

Vi skal hjælpe folk til at hjælpe sig selv, og fjerne frygten for at fejle. Den som ikke fejler yder sjældent sit bedste, og det bedste har vi i den grad brug for.

Ingen som har behov for hjælp skal opleve at vi andre ikke var der for dem. Konservative står for solidaritet på den gode, borgerlige måde.

Vores fællesskab bygger på gensidig tillid, og den kan kun bevares hvis man kan stole på at der er et tilstrækkeligt fintmasket socialt sikkerhedsnet. Som konservativ er det en selvfølge at den stærke hjælper den svage, ligesom det er en selvfølge at man stræber efter at klare sig selv og kun beder om hjælp når det er nødvendigt.

I vores bestræbelser for at sørge så godt som muligt for de svage i samfundet, har vi dog udviklet en lovjungle, som ikke længere er til at overskue for dem den skulle hjælpe. Tilsat en trang til politisk kontrol og en negativ nulfejls-kultur, oplever de udsatte at der trods stadig flere penge kommer mindre brugbar hjælp til at klare sig. Samtidig oplever fagpersonalet at de mange regler lægger hindringer i vejen for den hjælp de mener gavner bedst. Det virker som om nogen har glemt at det drejer sig om at gøre det rigtige og ikke bare administrere korrekt.

Det er blevet sagt før, men det er stadig rigtigt, så jeg siger det igen: Vi skal have tillid til at fagpersonalet og give dem rum til at gøre det de er bedst til. Hvert individ i nød har behov for noget forskelligt, vi løser alt for få problemer med en socialpolitik efter ”one size – fits all” princippet og en endeløs række af minutiøst beskrevne rettigheder, som borgerne aldrig får gavn af.